Ønsker du at melde dig ud af folkekirken, vil vi opfordre dig til  
enten at komme ind på kontoret i åbningstiden 
eller at skrive til os ved hjælp af sikker post. Tryk her. Du skal bruge din NemID.


Du skal være opmærksom på følgende:

Som medlem af folkekirken har man ret til at få foretaget kirkelige handlinger – dåb, konfirmation, bryllup, begravelse – i sin sognekirke og med sognets præst. Ved udmeldelse fraskriver man sig denne ret.

Du bør derfor underrette dine nærmeste om udmeldelsen, og også gerne om hvilke tanker, du har gjort dig med hensyn til følgerne heraf.  For eksempel på, at din udmeldelse betyder, at du ikke kan forvente at blive begravet under medvirken af en præst fra Folkekirken. Det vil derfor være en hjælp for de pårørende at vide, hvad du ønsker i stedet.

Hvis du på noget tidspunkt ønsker at drøfte din beslutning, er du velkommen til at kontakte sognepræsten for en samtale. Skulle du sidenhen ønske at blive genoptaget i Den danske Folkekirke, kan det ske ved henvendelse til dit bopælssogns sognepræst.