ET PERFEKT MATCH:

Hedensted kirke har 2 klokker. Den største og nyeste er støbt i England i 1956 og er rent historisk ikke særlig interessant. 

Den lille klokke derimod har en fantastisk historie.

Klokken, som er støbt 1592, har en diameter på 80 cm og formen er den typisk gotiske, som var almindelig i Danmark i senmiddelalderen.

Klokken har en indskrift dels på latin og dels på dansk som løber omkring dens hals i to bånd og oversat til nudansk står der

Hvis Gud er med os, hvem kan da være imod os?
Mikkel Nielsen og Niels Pedersen, kirkeværger, lod støbe denne klokke i hr. Peder Hansens tid i året 1592
”.

 

På det tidspunkt var det kirkeværgerne, typisk velhavende bønder, som stod for kirkens økonomi og dermed for indkøb af inventar og udsmykning til kirken. Indskriften på klokken fortæller os altså hvem der lod den støbe, men det skulle vise sig, at det blev arkæologien der kunne afgøre hvor den var blevet støbt.

Under anlæg af parkeringspladsen ved kirken blev maskinføreren under muldafrømningen opmærksom på en rund formation af munkesten. Arkæologer blev tilkaldt og de tolkede formationen som bunden af en ovn og yderligere fund af en række bronzestykker i området bestyrkede formodningen om, at der var tale om et klokkestøberi, hvor den nederste del af ovnen og støbegruben endnu var bevaret. Resultaterne peger på, at støbeprocessen er foregået som beskrevet af benediktinermunken Theophilius i begyndelsen af 1100-tallet. Støberiet har været opbygget som vist på rekonstruktionstegningen. Blæsebælgen leverede luft til forbrændingen i ovnen, som var fyldt med træ og trækul. I ovnen fyldes kobber, som smelter ved 1083 gr. Celsius.

Når kobberet er smeltet tilsætter man tin, som smelter ved en langt lavere temperatur. Bronze er en blanding af tin og kobber i forholdet 1:4. Når de smeltede metaller er blandet fjernes en prop i udløbet fra ovnen og den flydende bronze løber i en rende ned i formen, som er bygget op i en grube i jorden.

Et par måneder efter at udgravningen var afsluttet og fundene var registreret på Horsens museum vendte man tilbage til Hedensted med de bedst bevarede formstykker. Her viste det sig, at stykkerne passede perfekt til den ældste af klokkerne fra 1592, som derfor med stor sandsynlighed er støbt kun 20 meter fra den store låge ind til kirkegården.

 

Et perfekt match

Børge Smidt, kirkeværge

 

LÆS TIDLIGERE KLUMMER HER