FEB
02

Kyndelmisse
Den 2. februar er det kyndelmisse. Ordet betyder lysgudstjeneste og er en gammel festdag i kirken.
Derfor holder vi også gudstjeneste om lys i Hedensted kirke d. 2.februar kl. 19.00.
I gamle dage markerede dagen også, at man var nået halvvejs gennem vinteren. Også derfor tænder vi lys midt i vinterens mørke. Kom og vær med ved en stemningsfuld gudstjeneste, hvor kirkens voksenkor synger for og med os, og vi tænder lys og håb for hinanden.